• Hvad jeg arbejder med og hvordan

    Din virksomheds behov kan være mangeartede, men i bund og grund handler det om at gøre den større, bedre og mere lønsom. Først og fremmest for dig som ejer og leder, men også for dine medarbejdere, så der er noget spændende at stræbe efter som organisation og som individ. Som virksomhed er I kompetente og ambitiøse, tager udfordringerne på jer og fejrer det, når I er kommet i mål. Alligevel er der et godt stykke vej op til det niveau, du drømmer om, eller det potentiale, I rummer under overfladen... Spørgsmålet er bare, hvad det kræver – og at nogen får det til at ske!

    Jo mere du kan genkende din virksomhed i denne beskrivelse, des mere er du den type kunde, som jeg ønsker at arbejde sammen med, og den "opgave", jeg ønsker at løse for og sammen med jer.

    Jeg har ingen forkærlighed for bestemte løsninger men går efter, at det er løsninger, der virker for dig, dine medarbejdere og din organisation. Her skal der som regel "drejes på mange knapper", og det er her, hvor min erfaring, bredde og kreativitet gør det muligt at finde frem til, hvordan lige præcis DIN virksomhed kan opnå markant fremgang. Det vil ofte være en kombination af nye strategiske initiativer, andre måder at arbejde på, tekniske løsninger og ikke mindst "menneske-tiltag".

    Jeg leverer kort sagt værdi, der kan konstateres og måles på top- og bundlinjen, og det er det, du betaler mig for. Det er samtidig den mest risikofrie aftale, du kan indgå. Når først vi har fået formuleret jeres mål, så går jeg benhårdt efter at levere det, for og sammen med jer. Jo højere jeres ambitioner og jo friere rammer du giver mig, des bedre resultater leverer jeg.

    Så hvor højt sætter du overlæggeren?